Psykolog Pernille Schou
Parterapi
I parterapien arbejder I med at styrke kontakten og båndet mellem jer.
Når kommunikationen er blevet svær i et parforhold, fører det ofte til uhensigtsmæssige mønstre, hvor det bliver sværere at række ud til hinanden, forstå hinanden og mærke den tryghed og nærhed, I længes efter.
Båndet mellem jer kan være blevet slidt af længere tids konflikter og misforståelser, eller det kan være kommet under pres som følge af akut opståede situationer som utroskab, svigt, tab, sygdom eller andre belastende livsomstændigheder. Når relationen kommer under pres, påvirker det ofte både tilliden, trygheden og intimiteten i forholdet – og samtidig den psykiske trivsel hos den ene eller begge parter.
Måske har I allerede forsøgt forskellige måder at forbedre kommunikationen på. I parterapien arbejder vi ikke blot med, hvad der bliver sagt, men også med de følelser og behov, der ligger bag. Målet er at skabe nye måder at være i kontakt med hinanden på, så de budskaber, I allerede forsøger at sende, lettere kan blive hørt og forstået.
Vi har alle følelsesmæssige mønstre med os, som er udviklet gennem livet. Tidligere erfaringer, tilknytningsmønstre, tab, kriser eller perioder med psykisk belastning kan påvirke den måde, vi søger kontakt, håndterer konflikter og reagerer på følelsesmæssig sårbarhed. Somme tider kan disse mønstre komme til at spænde ben i de relationer, der betyder allermest for os.
Da vores psykiske trivsel og nære relationer påvirker hinanden gensidigt, arbejder vi i terapien både med relationen mellem jer og med de individuelle følelsesmæssige processer, som hver af jer bringer ind i forholdet. Sammen undersøger vi de følelser, behov og erfaringer, der ligger bag de samspilsmønstre, I oplever som vanskelige.
Fokus er på at skabe tryghed, åbenhed og kontakt, så I begge kan udtrykke jeres sårbarhed og behov på en måde, der styrker båndet mellem jer. Vi arbejder med at identificere de underliggende følelser bag konflikter og afstand – ofte frygt for afvisning, ensomhed, skam eller utilstrækkelighed – og med at dele disse følelser på en måde, der skaber større forståelse, kontakt og følelsesmæssig tryghed.
Når disse processer bliver tydeligere og mere forståelige, opstår der ofte nye muligheder for at møde hinanden med åbenhed, nærhed og omsorg. Målet er at skabe nye følelsesmæssige oplevelser i kontakten, hvor I oplever at blive set, forstået og mødt af hinanden.
Som autoriseret psykolog tilbyder jeg parterapi med henblik på at identificere, forebygge og behandle psykiske og relationelle problemstillinger, der påvirker den enkelte og relationen. Behandlingen har fokus på at styrke psykisk trivsel, reducere psykisk belastning og fremme følelsesmæssig tryghed og mere hensigtsmæssige samspilsmønstre.
Måske overvejer du, om parterapi kan være en mulighed for dig og din partner. I har måske haft det svært gennem længere tid og er nået til et punkt, hvor det virker uoverskueligt at finde glæden og nærheden igen. Måske er det endda kommet så vidt, at I overvejer, om forholdet kan repareres, eller om det er bedre at gå hver til sit.
Parterapi kan være et sted at stoppe op, forstå det mønster, I er havnet i, og undersøge nye muligheder for kontakt og forandring.
Tag kontakt allerede i dag
Jeg står klar til at lytte og hjælpe dig videre.
Du kan kontakte mig via telefon, mail eller ved at udfylde kontaktformularen – så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Hvordan foregår parterapi
For mange kan det være en overvindelse at gå i parterapi. Tanken om, at en fremmed skal høre om de kriser og meget personlige konflikter man står i, kan være skræmmende. Her kan det måske hjælpe at tænke på, at parterapeutens opgave ikke er at dømme hvem der har ret eller uret i en konflikt.
Som parterapeut er jeg optaget af at hjælpe jer med at udtrykke jer omkring jeres behov og ønsker for forholdet på en mere hensigtsmæssig måde, så jeres budskaber bedre kan blive hørt og forstået af den anden.
Parterapi kan være hjælpe med:
- At etablere en mere tryg og åben kommunikation
- At lære at lytte mere engageret til hinanden
- At blive mere tryg ved at udtrykke forventninger og behov
- At prioritere tid med hinanden
- At skabe en fælles plan for fremtiden
- At løse konflikter
Parterapi kan være hjælpsomt hvis I fx oplever vanskeligheder med:
- Vanskelig kommunikation
- Mange eller voldsommer skænderier og konflikter
- Manglende lyst/ manglende fysisk intimitet
- Seksuelle udfordringer
- Manglende følelsesmæssig intimitet
- Utroskab
- Jalousi og kontrol
- Overvejer skilsmisse
- Føler I er ”gledet fra hinanden”
- Børn og opdragelse
- Praktiske opgaver og ”at få hverdagen til at hænge sammen”
Psykolog Pernille Schou
Kontakt mig
Jeg står klar til at lytte og hjælpe jer videre.
Du er velkommen til at kontakte mig via telefon, mail eller kontaktformularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, eller overvejer du om terapi kan være det rette for dig?
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om dine behov og muligheder.